Strafferetsplejeloven indeholder ikke regler om, hvilke oplysninger den forurettede skal have, efter at den strafbare handling har fundet sted, men inden den anmeldes. Alle har ret til og mulighed for at kontakte anklagemyndigheden, hvor de kan anmelde en forbrydelse, afgive en forklaring eller fremsætte bemærkninger til forhold, der er omfattet af anklagemyndighedens ansvarsområde. I den forbindelse får den forurettede oplysning om, hvordan vedkommende anmelder forbrydelsen, og andre grundlæggende oplysninger om hans/hendes rettigheder.
Politiet skal behandle anmeldelsen af egen drift.
Enhver person har desuden ret til passende politibeskyttelse, hvis der er rimelig grund til at yde en sådan beskyttelse.
Støttetjenester for ofre og vidner ved syv distriktsdomstole i Kroatien yder psykologisk støtte og giver ofre oplysninger om deres rettigheder (tekniske og praktiske) og yder desuden støtte og information til vidner samt familiemedlemmer til ofre og vidner. Oplysninger og støtte gives, uanset hvilket stadium sagen befinder sig på. Offeret modtager oplysninger og støtte, selv om han/hun endnu ikke har anmeldt forbrydelsen. Desuden henviser støttetjenesterne for ofre og vidner til de relevante specialiserede institutioner og civilsamfundsorganisationer.
Bestemmelserne om rettigheder for ofre og forurettede finder anvendelse uafhængigt af parternes nationalitet, eftersom Kroatiens strafferet gælder alle, der begår en forbrydelse inden for Kroatiens grænser. Parter og deltagere i sager har ret til at kommunikere på deres modersmål.
Politiet, statsanklageren og domstolene skal i henhold til strafferetsplejeloven og loven om erstatning til ofre for forbrydelser oplyse ofre for forbrydelser om deres rettigheder i overensstemmelse med disse love. Dette betyder, at statsanklagerens kontor og retterne — både inden og under en straffesag og i enhver fase heraf — skal undersøge mulighederne for, at den sigtede kan kompensere den civile part for ethvert tab/enhver skade, han/hun har lidt som følge af den strafbare handling, og informere den civile part om vedkommendes ret til at kommunikere på sit modersmål og indgive et ejendomsretligt krav (retten til erstatning) mundtligt på et sprog, som offeret forstår, eller skriftligt på kroatisk eller engelsk. Statsanklagerens kontor og retterne skal også efter anmodning fra offeret give vedkommende generelle instrukser og oplysninger om, hvordan kravet indgives, og hvilken dokumentation der skal indgives. Der findes informationsbrochurer om retten til erstatning på kroatisk og engelsk, og blanketten findes også på engelsk. Den kroatiske og engelske udgave af disse dokumenter kan hentes fra det kroatiske justitsministeriums websted.
Et offer, der anmelder en forbrydelse, modtager oplysninger om sine rettigheder fra politiet. Når offeret er blevet informeret om sine rettigheder, udleverer politiet skriftlige oplysninger om offerets rettigheder og andre tilgængelige oplysninger om tjenester, der støtter ofre. Sidstnævnte omfatter den gratis telefonhjælpelinje, der yder støtte til ofre.
Til personer, der ikke har kendskab til kroatisk, kan et informationsark på andre sprog fås hos politiet.
Frivillige på det nationale callcenter for ofre for forbrydelser og mindre forseelser (116-006) tilbyder psykologisk støtte, oplysninger om rettigheder og praktiske oplysninger. De kan også henvise ofre til andre kompetente tjenester og organisationer for at sikre, at de modtager yderligere oplysninger og andre former for støtte og bistand. Denne hjælpelinje er gratis og åben fra kl. 8-20 på hverdage, og personalet kan modtage opkald på kroatisk og engelsk.
a) Offeret og den civile part har i en periode på to måneder efter anmeldelse af en forbrydelse ret til at anmode statsanklagerens kontor om oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på anmeldelsen. De oplyses af statsanklagerens kontor om de foranstaltninger, der er truffet, inden for en rimelig periode, dog højst 30 dage fra datoen for anmodningen, medmindre anmodningen kan påvirke sagens forløb. Hvis det besluttes at tilbageholde sådanne oplysninger, skal det meddeles offeret eller den civile part, der har fremsat anmodningen.
b) Anklagemyndigheden suspenderer undersøgelsen:
Afgørelsen om suspension af efterforskningen sendes til den civile part og den anklagede person, som straks løslades, hvis han/hun har været varetægtsfængslet eller tilbageholdt. Ud over meddelelsen om afgørelsen modtager den civile part i henhold til strafferetsplejelovens artikel 55 oplysninger om, hvordan han/hun selv kan retsforfølge sagen.
c) Efter undersøgelse af anmeldelsen og en kontrol i statsanklagerens informationssystem træffer statsanklageren en begrundet afgørelse om afvisning af anmeldelsen, hvis det af anmeldelsen fremgår:
Statsanklagerens afgørelse om afvisning af en anmeldelse kan ikke påklages.
Medmindre andet er anført i strafferetsplejeloven, underretter statsanklageren offeret om sin afgørelse om at afvise anmeldelsen og begrunder dette inden otte dage. Statsanklageren oplyser også offeret om, hvordan vedkommende selv kan retsforfølge sagen. Statsanklageren underretter straks den person, der har foretaget anmeldelsen, og den anklagede person om sin afgørelse om afvisning af anmeldelsen, hvis en af parterne anmoder herom.
Hvis statsanklageren ikke kan vurdere troværdigheden af påstandene ud fra selve anmeldelsen, eller hvis oplysningerne i anmeldelsen ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag til en afgørelse om iværksættelse af efterforskning eller bevisindsamling, foretager statsanklageren selv undersøgelser eller anmoder politiet om at gøre dette.
d) Den arresterede eller varetægtsfængslede person løslades straks:
e) Statsanklageren indstævner skriftligt et vidne eller en sagkyndig til at bistå med bevisindsamlingen. Indstævningerne kan også sendes af efterforskeren efter statsanklagerens instrukser. Retten indkalder vidner eller sagkyndige til et retsmøde eller et forberedende retsmøde med henblik på bevisoptagelse. Den kompetente myndighed fastsætter på forhånd stedet og tidspunktet for bevisoptagelsen. Den indstævnede person oplyses om konsekvenserne af manglende fremmøde.
Et offer, der deltager i en straffesag som civil part, har ret til:
Medmindre andet er fastsat ved særlig lov, afhører forhørsdommeren mindreårige vidner (dvs. under 14 år). Afhøringen finder sted, uden at dommeren eller parterne er til stede i det samme lokale som den mindreårige, ved brug af lyd- og videoudstyr, der betjenes af en kvalificeret assistent. Under afhøringen bistås den mindreårige af en psykolog, en lærer eller en anden kvalificeret person. I afhøringen kan også en forælder eller værge deltage, medmindre dette er til skade for barnets tarv eller kan påvirke efterforskningen. Parterne kan stille spørgsmål til det mindreårige vidne via en sagkyndig med undersøgelsesdommerens godkendelse. Afhøringen optages ved brug af et lyd- og videosystem, og optagelsen forsegles og vedhæftes retsprotokollen. Det mindreårige vidne indstævnes kun under særlige omstændigheder til et andet retsmøde, hvor den samme procedure følges.
Medmindre andet er fastsat ved særlig lov, afhører forhørsdommeren mindreårige vidner i alderen 14-18 år. Den mindreårige behandles, især hvis han/hun er offer for en strafbar handling, med særligt hensyn for at sikre, at undersøgelsen ikke påvirker barnets psykiske tilstand negativt.
Et vidne, som ikke kan besvare en indstævning på grund af alder, sygdom eller handicap, kan afhøres på sin bopæl. Sådanne vidner kan afhøres ved brug af lyd- og videoudstyr, der betjenes af en kvalificeret assistent. Hvis vidnets tilstand tillader det, kan undersøgelsen gennemføres på en sådan måde, at parterne kan stille vidnet spørgsmål, uden at de er i det samme lokale som vidnet. Afhøringen optages om nødvendigt ved brug af et lyd- og videosystem, og optagelsen forsegles og vedhæftes retsprotokollen. Denne undersøgelsesprocedure følges også efter ønske, hvis et offer for en seksualforbrydelse, menneskehandel eller vold i hjemmet afgiver forklaring som vidne. Et sådant vidne kan kun undtagelsesvis afhøres igen, hvis retten finder det nødvendigt.
Afdelinger for offer- og vidnestøtte ved syv distriktsdomstole (Zagreb, Osijek, Split, Rijeka, Sisak, Zadar og Vukovar) yder støtte til ofre og vidner, der afgiver forklaring ved disse retter og byretterne i disse byer. Disse afdelinger yder også støtte ved retter for mindre forseelser i sager vedrørende vold i hjemmet og henviser ofre og vidner til særlige civilsamfundsinstitutioner og -organisationer afhængigt af deres behov.
Oplysninger og støtte ydes pr. telefon, og når vidnet/offeret ankommer til retsbygningen. Oplysninger gives også pr. e-mail.
Yderligere oplysninger kan findes på følgende side på det kroatiske justitsministeriums websted.
Når offeret informeres om sine rettigheder, udleverer politiet skriftlige oplysninger om offerets rettigheder og andre tilgængelige oplysninger om tjenester, der støtter ofre. Sidstnævnte omfatter den gratis telefonhjælpelinje, der yder støtte til ofre. Informationsarket om rettigheder omfatter kontaktoplysninger for:
Kompetente myndigheder må kun indsamle personoplysninger til specifikke formål fastlagt ved lov som et led i deres aktiviteter som omhandlet i strafferetsplejeloven.
Personoplysninger må kun behandles, når det er fastlagt ved lov eller forskrift, og sådan behandling må kun finde sted til det formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Yderligere behandling af sådanne oplysninger er tilladt, medmindre det er i strid med det formål, hvortil oplysningerne blev indsamlet, og såfremt de kompetente organer har bemyndigelse til at behandle sådanne oplysninger til andet formål fastlagt ved lov, og den yderligere behandling er nødvendig og står i forhold til dette andet formål.
Personoplysninger vedrørende en persons sundhed eller seksualliv må kun behandles i særlige tilfælde, hvis den strafbare handling, som har en strafferamme på mindst fem års frihedsstraf, ikke kan afsløres eller retsforfølges på anden måde, eller hvis afsløringen/retsforfølgningen ellers ville være uforholdsmæssigt vanskelig.
Behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold er ikke tilladt.
Personoplysninger, der indsamles i forbindelse med strafferetlige sager, må kun videregives til offentlige organer i overensstemmelse med en særlov og til andre juridiske enheder, hvis statsanklagerens kontor eller retten vurderer, at de har behov for sådanne oplysninger til et formål fastlagt ved lov. Når sådanne oplysninger videregives, påmindes de relevante juridiske enheder om deres forpligtelse til at beskytte oplysninger om de personer, oplysningerne vedrører.
Personoplysninger kan i overensstemmelse med lovgivningen anvendes i andre straffesager, andre sager vedrørende strafbare handlinger, der føres i Kroatien, i procedurer vedrørende international strafferetlig bistand og i internationalt politisamarbejde.
Offeret modtager oplysninger og støtte fra den relevante ret eller civilsamfundsorganisations afdeling for offer- og vidnestøtte, selv om han/hun ikke anmelder forbrydelsen.
I henhold til artikel 99 i loven om politiets opgaver og beføjelser sørger politiet, medmindre andet er fastsat ved særlig lov, i den periode, hvor sådanne foranstaltninger er rimeligt begrundet, for passende beskyttelse af offeret og af andre personer, der har givet eller kan give oplysninger, der er relevante for straffesagen, samt af personer med tilknytning til disse, hvis de eller personer med tilknytning til dem er udsat for fare fra gerningsmanden eller andre personer, der er involveret i straffesagen. Politiets beskyttelse af ofre indebærer fysisk beskyttelse døgnet rundt.
I henhold til artikel 130 i loven om mindre forseelser kan politiet midlertidigt og i en periode på op til otte dage træffe en sikrende foranstaltning over for en person, som er under rimelig mistanke for at have begået en strafbar handling. I praksis indebærer dette sædvanligvis påbud, der forbyder den mistænkte at nærme sig et bestemt sted eller område (udsættelse fra offerets hjem), nærme sig en bestemt person eller henvende sig til eller have kontakt med en bestemt person. Inden for otte dage rejser politiet tiltale ved den kompetente ret for mindre forseelser, som derefter bestemmer, om den sikrende foranstaltning skal ophæves eller forlænges. Under en straffesag kan retten efter loven om beskyttelse mod vold i hjemmet bestemme, at følgende foranstaltninger iværksættes over for gerningsmanden:
Ifølge loven om mindre forseelser kan retten også træffe afgørelse om andre beskyttende og sikrende foranstaltninger, der har til formål at beskytte offeret mod tilnærmelser eller chikane fra den mistænkte.
Endelig kan domstolen og statsadvokaten efter strafferetsplejeloven, i stedet for at varetægtsfængsle tiltalte, pålægge den pågældende en eller flere sikrende foranstaltninger, såsom: forbud mod at opholde sig et bestemt sted eller på et bestemt område, forbud mod at nærme sig en bestemt person, forbud mod at etablere eller opretholde et forhold til den pågældende, forbud mod chikane af offeret eller en anden person og udsættelse fra hjemmet.
Offeret kan indhente oplysninger fra politiet om alle sine rettigheder, herunder oplysninger om sin ret til beskyttelse, de typer beskyttelse, der tilbydes, og de foranstaltninger, som politiet kan træffe for at beskytte offeret.
Når efterforskningen er afsluttet, og de relevante dokumenter er blevet forelagt de kompetente strafferetlige organer, vurderer politiet ikke længere offerets behov, men træffer kun eventuelle beskyttende eller sikrende foranstaltninger, der er truffet afgørelse om. Hvis der modtages en anmeldelse af nye omstændigheder, som tyder på en fornyet trussel fra gerningsmanden, træffer politiet yderligere foranstaltninger for at beskytte offeret i overensstemmelse med dets vurdering og sagens omstændigheder.
Det strafferetlige system (under efterforskningen og retssagen) fungerer på en sådan måde, at offerets rettigheder og vedkommendes status i straffesagen respekteres i overensstemmelse med strafferetsplejeloven. Inden offeret afhøres, vurderer den anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, offerets situation i samarbejde med organer, organisationer eller institutioner, der yder støtte og bistand til ofre for forbrydelser. Ved vurderingen af offerets situation vurderes offerets behov for særlig beskyttelse. Hvis et sådant behov fastslås, fastlægger anklagemyndigheden, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der skal gennemføres (særlige foranstaltninger ved afhøring af offeret, brugen af kommunikationsteknologi for at undgå visuel kontakt mellem offeret og gerningsmanden og andre foranstaltninger fastlagt ved lov). Hvis offeret for en forbrydelse er mindreårig, antages det, at der er behov for særlige beskyttelsesforanstaltninger, og der træffes afgørelse om de særlige beskyttelsesforanstaltninger. Ved vurderingen af offerets situation tages der særligt hensyn til offerets personlige karakteristika, typen og karakteren af den strafbare handling og de omstændigheder, hvorunder den strafbare handling blev begået. Der udvises særlig opmærksomhed over for ofre, der har lidt alvorlig skade på grund af den strafbare handlings alvor, ofre for en strafbar handling, der er begået på grund af offerets særlige personlige karakteristika, og ofre, hvis forhold til gerningsmanden gør dem særligt sårbare.
Det strafferetlige system (under efterforskningen og retssagen) fungerer på en sådan måde, at offerets rettigheder og vedkommendes status i straffesagen respekteres i overensstemmelse med strafferetsplejeloven. Inden offeret afhøres, vurderer den anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, offerets situation i samarbejde med organer, organisationer eller institutioner, der yder støtte og bistand til ofre for forbrydelser. Ved vurderingen af offerets situation vurderes offerets behov for særlig beskyttelse. Hvis et sådant behov fastslås, fastlægger anklagemyndigheden, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der skal gennemføres (særlige foranstaltninger ved afhøring af offeret, brugen af kommunikationsteknologi for at undgå visuel kontakt mellem offeret og gerningsmanden og andre foranstaltninger fastlagt ved lov). Hvis offeret for en forbrydelse er mindreårig, antages det, at der er behov for særlige beskyttelsesforanstaltninger, og der træffes afgørelse om de særlige beskyttelsesforanstaltninger. Ved vurderingen af offerets situation tages der særligt hensyn til offerets personlige karakteristika, typen og karakteren af den strafbare handling og de omstændigheder, hvorunder den strafbare handling blev begået. Der udvises særlig opmærksomhed over for ofre, der har lidt alvorlig skade på grund af den strafbare handlings alvor, ofre for en strafbar handling, der er begået på grund af offerets særlige personlige karakteristika, og ofre, hvis forhold til gerningsmanden gør dem særligt sårbare.
Hvis offeret for en forbrydelse er mindreårig, har han/hun følgende yderligere rettigheder ud over ofres almindelige rettigheder:
En mindreårig er enhver person under 18 år.
Et mindreårigt vidne eller offer afhøres af forhørsdommeren ved bevisførelsen, og indkaldelsen sendes til vedkommendes forældre eller værge.
Ifølge loven om erstatning til ofre for forbrydelser har det indirekte offer (det direkte offers ægtefælle, partner, forælder, plejebarn, plejeforælder, stedmor, stedfar eller stedbarn eller det direkte offers partner af samme køn) — når det direkte offer er død som følge af en voldelig forbrydelse — ret til erstatning som fastsat i loven om erstatning til ofre for forbrydelser.
Et indirekte offer, som var forsørget af det afdøde (direkte) offer, har ret til erstatning på højst 70 000 HRK på grund af mistet lovpligtig forsørgelse og til kompensation på højst 5 000 HRK for almindelige begravelsesudgifter, hvis han/hun har afholdt disse.
Enhver person, hvis pårørende har mistet livet som offer for en forbrydelse, har ret til at deltage i straffesagen som civil part og fremsætte erstatningskrav (i både straffe- og civilretlige sager).
Som indirekte offer anses det direkte offers ægtefælle, partner, forælder, plejebarn, plejeforælder, stedmor, stedfar eller stedbarn eller det direkte offers partner af samme køn.
Som indirekte offer anses også en bedstefar, en bedstemor eller et barnebarn, hvis en af disse personer er det direkte offer, såfremt de tre levede i samme husstand i en længere periode, og hvis bedsteforældrene erstattede forældrene.
Hvorvidt der er tale om ikke-ægteskabeligt partnerskab eller partnerskab mellem personer af samme køn, vurderes i henhold til kroatisk lovgivning.
Hvis offeret for en forbrydelse har mistet livet, har indirekte ofre ret til erstatning (på grund af mistet lovpligtig forsørgelse) og kompensation for begravelsesudgifter.
Kroatien har indført en model for mægling mellem offer og gerningsmand i forundersøgelsesstadiet for straffesager, der involverer mindreårige og unge gerningsmænd. Dette er en del af det særlige vurderingssystem. På denne måde overholdes bestemmelserne i loven om ungdomsdomstole, som pålægger mindreårige og unge lovovertrædere særlige forpligtelser til at deltage i mægling i form af udenretslig tvistbilæggelse. Hvis den mindreårige lovovertræder opfylder denne forpligtelse, undgår han/hun med andre ord at komme for retten.
Siden 2013 har Kroatien haft i alt 60 mæglere, som har deltaget i et etårigt kursusprogram på 170 lektioner (bestående af forelæsninger, opgaver, rollespil og praktiske mentorøvelser samt supervision). De er de eneste fagpersoner i Kroatien, som har beføjelse til at anvende genoprettende retfærdighed i straffesager, og de er certificeret af det kroatiske ministerium for socialpolitik og unge, Out-of-Court Settlement Association og UNICEF.
Der er således en tjeneste til udenretslig tvistbilæggelse i hovedbyen i hvert distrikt i Kroatien.
Strafferetsplejeloven
Loven om erstatning til ofre for forbrydelser
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Du kan anmelde en forbrydelse ved at indgive en begæring om retsforfølgning i skriftlig, mundtlig eller anden form til den kompetente anklagemyndighed.
Hvis du indgiver en mundtlig begæring om retsforfølgning, skal du være opmærksom på konsekvenserne af falske anmeldelser. Mundtlige anmeldelser føres til protokols. Anmeldelser indgivet pr. telefon eller via andre telekommunikationsmidler optages så vidt muligt, og der udarbejdes et officielt notat.
Når anmeldelsen indgives af offeret, modtager vedkommende en skriftlig bekræftelse af modtagelsen, som indeholder de væsentligste oplysninger om forbrydelsen. Ofre, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes af den kompetente myndighed, kan anmelde forbrydelsen på deres eget sprog og tildeles en tolk eller en anden person, der taler og forstår både myndighedens og offerets sprog. Ofre, der ikke taler eller forstår det sprog, der anvendes af den kompetente myndighed, kan anmode om at få oversat bekræftelsen til deres eget sprog på myndighedens regning.
Alle begæringer om retsforfølgning, som domstole, politiet eller anklagemyndigheden modtager uden for deres kompetenceområde, videresendes straks til den kompetente anklagemyndighed.
Anklagemyndigheden registrerer ved modtagelsen begæringen om retsforfølgning i registret over begæringer, medmindre andet er fastsat ved lov.
Hvis anklagemyndigheden kun har hørt om en forbrydelse eller har modtaget en anmeldelse fra offeret, udarbejder myndigheden et officielt notat, registrerer det i registret over straffesager og træffer videre foranstaltninger som fastsat i loven.
Hvis begæringen om retsforfølgning ikke indeholder oplysninger om forbrydelsen, dvs. hvis anklagemyndigheden ikke kan udlede af begæringen, hvilken forbrydelse der er tale om, registrerer myndigheden den i registret over straffesager og anmoder den person, der har indgivet begæringen, om at afgive yderligere oplysninger inden for 15 dage.
Hvis den person, der har indgivet anmeldelsen, ikke reagerer på anmodningen om yderligere oplysninger, angiver anklagemyndigheden dette i et officielt notat. Når fristen for indgivelse af yderligere oplysninger er udløbet, skal anklagemyndigheden rapportere dette til den højere anklagemyndighed inden for otte dage. Den højere anklagemyndighed kan træffe afgørelse om, at begæringen om retsforfølgning skal registreres i registret over begæringer.
To måneder efter indgivelsen af en begæring om retsforfølgning eller anmeldelsen af en forbrydelse kan offeret eller den forurettede part anmode anklagemyndigheden om oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på begæringen/anmeldelsen. Anklagemyndigheden svarer inden for en rimelig frist, men senest 30 dage efter modtagelsen af den skriftlige anmodning, medmindre et sådant svar kan påvirke sagen negativt. Hvis anklagemyndigheden beslutter ikke at udlevere disse oplysninger, skal dette meddeles offeret/den forurettede part.
Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, har ret til at blive underrettet om udfaldet af sagen.
Ud over ovennævnte rettigheder har ofre for seksualforbrydelser og menneskehandel ret til gratis konsultation hos en juridisk rådgiver og gratis advokatbistand, inden de afhøres.
Mindreårige ofre for forbrydelser har alle ovennævnte rettigheder samt ret til at lade sig repræsentere af en advokat for statens regning.
Ofre for forbrydelser har ret til primær og sekundær retshjælp. Sådan retshjælp ydes gratis til ofre for voldsforbrydelser i forbindelse med en erstatningssag.
Ifølge loven om gratis retshjælp findes der primær og sekundær retshjælp.
Primær retshjælp omfatter generelle oplysninger om rettigheder, juridisk rådgivning, hjælp til at indgive bemærkninger til offentlige organer, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og internationale organisationer i overensstemmelse med internationale traktater og nationale procedureregler, repræsentation i sager ved offentlige organer og juridisk bistand ved udenretlig tvistbilæggelse.
Primær retshjælp indrømmes i alle retssager:
Hvis man ansøger om primær retshjælp, skal man tage direkte kontakt til en advokat, der yder primær retshjælp.
Sekundær retshjælp omfatter juridisk rådgivning, hjælp til udarbejdelse af bemærkninger i sager om beskyttelse af arbejdstagerrettigheder over for arbejdsgiveren, udarbejdelse af svarskrifter i retssager, repræsentation i retten, retshjælp ved mindelig tvistbilæggelse og fritagelse for betaling af sagsomkostninger og retsafgifter.
Sekundær retshjælp kan indrømmes:
Sekundær retshjælp bevilges uden en forudgående vurdering af ansøgerens økonomiske forhold, hvis ansøgeren er:
For at ansøge om sekundær retshjælp skal den forurettede part indgive sin ansøgning til den kompetente myndighed på en særlig formular.
Hvis retten kender den tiltalte skyldig, skal denne betale sagsomkostningerne, medmindre vedkommende er berettiget til hel eller delvis fritagelse herfor.
Hvis en straffesag udsættes, eller hvis retten frifinder den tiltalte eller frafalder anklagen, skal det i rettens afgørelse fastslås, at sagsomkostningerne i henhold til artikel 145, stk. 2, nr. 1-5), i strafferetsplejeloven, sagsøgtes omkostninger og forsvarsadvokaternes godtgørelse skal afholdes af staten, medmindre andet er fastsat ved lov.
Ofre, hvis begæring om retsforfølgning er blevet afvist, kan selv føre en straffesag.
Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der ikke er grundlag for at efterkomme en begæring, som automatisk medfører retsforfølgning, eller at der ikke er nogen begrundelse for at retsforfølge en anmeldt person, underretter anklagemyndigheden offeret herom inden for otte dage og oplyser, at offeret selv kan føre straffesagen. En ret, der har indstillet en sag, fordi anklagemyndigheden har frafaldet anklagen i andre sager, skal gøre det samme.
Ifølge loven har den forurettede part i straffesager ret til:
Ofre for forbrydelser er fysiske personer, der har lidt fysisk eller psykisk overlast, tingsskade eller har fået deres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder krænket som en direkte følge af forbrydelsen. Ægtefæller, registrerede partnere og ikkeregistrerede partnere anses også for ofre. Er der ingen ægtefælle eller partner, anses slægtninge i opstigende linje og søskende til den person, hvis død direkte skyldes forbrydelsen, samt personer, der ifølge loven blev forsørget af afdøde, for ofre.
Den forurettede part er offeret for forbrydelsen eller en juridisk person, der har lidt skade som følge af forbrydelsen, og som deltager i straffesagen som forurettet part.
Betegnelsen for en part eller deltager i en straffesag hænger ikke sammen med, hvad den pågældende person ønsker, men med den rolle, som personen spillede i det specifikke strafferetlige forhold. Alle kan tildeles ovennævnte roller på de ved lov fastsatte betingelser, således at de rettigheder, de har, svarer til de rettigheder, de ønsker at udøve som forurettet part eller offer for en forbrydelse.
Et offer for en forbrydelse har ret til:
Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, har ret til:
Hvis offeret for en forbrydelse er mindreårig, har vedkommende ud over de rettigheder, der fremgår af ovenstående artikel og andre bestemmelser i strafferetsplejeloven, ligeledes følgende rettigheder:
Et offer for en seksualforbrydelse eller menneskehandel har ud over de rettigheder, der tilkommer ofre ifølge lovens artikel 43, ret til:
I undersøgelsesfasen kan ofre for forbrydelser, som er private sagsøgere eller forurettede parter, påberåbe sig faktiske omstændigheder og fremlægge bevismateriale, som er afgørende for at påvise forbrydelsen, identificere gerningsmanden og godtgøre deres ret til at anlægge en erstatningssag.
Både inden og i løbet af samtlige faser af straffesagen skal anklagemyndigheden og retten undersøge muligheden for, at den tiltalte kan yde den forurettede part erstatning for den skade, som forbrydelsen har forårsaget. De skal endvidere oplyse den forurettede part om visse lovfæstede rettigheder (f.eks. den forurettede parts ret til at kommunikere på sit modersmål, retten til at anlægge en erstatningssag osv.).
Personer, som kan formodes at have oplysninger om forbrydelsen, om gerningsmanden eller andre vigtige omstændigheder, kan indkaldes som vidner.
Den forurettede part, den forurettede part som sagsøger og den private sagsøger kan afhøres som vidner.
En privat sagsøger har samme rettigheder som anklagemyndigheden bortset fra de rettigheder, der alene tilfalder en statslig myndighed.
Den forurettede part i en straffesag har ifølge loven ret til:
Et offer, som selv fører sagen, har samme rettigheder som anklagemyndigheden bortset fra de rettigheder, der alene tilfalder en statslig myndighed.
En privat sagsøger har samme rettigheder som anklagemyndigheden bortset fra de rettigheder, der alene tilfalder en statslig myndighed. De formelle bestemmelser om den forurettede part som sagsøger finder tilsvarende anvendelse på den private sagsøger.
På retsmødet opfordrer afdelingsformanden parterne og den forurettede part til at begrunde de bevismidler, de agter at fremlægge under retsmødet. Hver part fremsætter sine bemærkninger til modpartens og den forurettede parts bevismidler.
I undersøgelsesfasen kan ofre for forbrydelser, som er private sagsøgere eller forurettede parter, påberåbe sig faktiske omstændigheder og fremlægge bevismateriale, som er afgørende for at påvise forbrydelsen, identificere gerningsmanden og godtgøre deres ret til at anlægge en erstatningssag.
Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, har ret til:
Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, kan få adgang til sagens akter.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, kan iværksætte appel.
Berettigede personer kan appellere en førsteinstansdom inden for 15 dage efter dommens forkyndelse.
En appel kan indgives af sagens parter, deres advokater eller den forurettede part.
Den forurettede part kan appellere en dom for så vidt angår rettens afgørelse om sagsomkostningerne eller erstatningskravet. Hvis anklagemyndigheden har overtaget retsforfølgningen fra den forurettede part som sagsøger, kan denne appellere alle de dele af dommen, der kan påklages.
Et offer, der deltager i en straffesag som forurettet part, kan iværksætte appel og søge om genindsættelse i de tidligere rettigheder.
Ofre og vidner kan henvende sig til særlige afdelinger for støtte til ofre og vidner ved distriktsdomstolene (županijski sud) for at få oplysninger og støtte på ethvert tidspunkt under straffesagen, dog forud for domsafsigelsen.
Hvis ofre eller vidner henvender sig til disse afdelinger for støtte til ofre og vidner efter domsafsigelsen, giver afdelingerne dem de relevante oplysninger inden for deres områder og henviser dem til andre organisationer og tjenester med speciale i ofres og vidners behov.
Justitsministeriets støttetjeneste for ofre og vidner underretter ofre, forurettede parter eller deres pårørende om gerningsmandens løsladelse eller prøveløsladelse, når vedkommende har afsonet sin dom. Denne underretning gives til alle ofre og forurettede parter i forbindelse med alvorlige forbrydelser, f.eks. forbrydelser mod liv og legeme, seksualforbrydelser, voldsforbrydelser og krigsforbrydelser.
I særlige tilfælde, hvor støttetjenesten finder det nødvendigt at yde yderligere koordineret støtte til en person, der gennem længere tid har været udsat for vold i hjemmet eller vold mod kvinder, underretter den koordinatoren i distriktsgruppen for forebyggelse og bekæmpelse af vold i hjemmet og vold mod kvinder om den samtale, tjenesten har haft med offeret, og de problemer, offeret står over for, og anmoder distriktsgruppen om at træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis det er nødvendigt, videregives disse oplysninger til den kompetente politiafdeling, det kompetente socialcenter, hvis offeret er et barn eller en person uden rets- og handleevne, og til det kompetente kontor under kriminalforsorgen, hvis gerningsmanden er blevet prøveløsladt og regelmæssigt skal melde sig hos kriminalforsorgen.
Hvis støttetjenesten på grundlag af oplysninger fra offeret (for en anden forbrydelse end de ovennævnte) vurderer, at offeret har brug for yderligere støtte og beskyttelse, kan tjenesten i særlige tilfælde anmode den kompetente politiafdeling om at træffe foranstaltninger med offerets samtykke.
Støtte til ofre ydes også af civilsamfundsorganisationer umiddelbart efter, at en forbrydelse er begået, under straffesagen og efter retssagen, dvs. efter afsigelse af den endelige dom. Den støtte og bistand, der ydes af civilsamfundsorganisationer, afhænger af deres kompetenceområder.
En skriftlig dom med instrukser om retsmidler forkyndes for sagsøgeren, sagsøgte og vedkommendes advokat, den forurettede part (hvis denne har ret til at appellere), den part, hvis aktiver beslaglægges ved afgørelsen, og den juridiske person, hvis tilgodehavender beslaglægges.
Den skriftlige dom forkyndes for den forurettede part, som ikke har ret til at appellere, ifølge loven sammen med en meddelelse om vedkommendes ret til at søge om genindsættelse i de tidligere rettigheder. Den endelige dom forkyndes for den forurettede part efter anmodning.
Ifølge strafferetsplejeloven har offeret ret til omgående at blive underrettet af politiet om ophøret af gerningsmandens anholdelse eller varetægtsfængsling, medmindre en sådan oplysning kan bringe gerningsmanden i fare. Offeret oplyses også om eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at beskytte vedkommende.
Arresthuse og fængsler underretter ikke støttetjenesten for ofre og vidner om undslupne indsatte, men sender en officiel meddelelse herom til politiet. Loven vil imidlertid snart blive ændret på dette punkt.
Ofre har ret til efter anmodning og uden unødigt ophold at blive underrettet om gerningsmandens løsladelse efter anholdelse eller varetægtsfængsling, flugt eller løsladelse efter endt afsoning samt om de foranstaltninger, der er truffet af hensyn til offerets sikkerhed.
Ofre for alvorlige forbrydelser, dvs. forbrydelser mod liv og legeme, seksualforbrydelser, voldsforbrydelser og krigsforbrydelser, underrettes om gerningsmandens løsladelse eller prøveløsladelse.
Udtalelser fra offeret for en voldsforbrydelse og andre relevante oplysninger vedrørende offeret tages i betragtning, når der træffes afgørelse om, hvorvidt gerningsmanden skal have udgangstilladelse i weekenden. Offerets udtalelser tilføres sagsakterne vedrørende prøveløsladelsen, men ifølge de gældende bestemmelser involveres offeret ikke i afgørelser om prøveløsladelse, og den pågældende kan ikke appellere sådanne afgørelser.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Efter specifikke bestemmelser har ofre for forbrydelser med en strafferamme på mindst fem års fængsel, som har været udsat for alvorlige psykiske og fysiske traumer, eller som er blevet alvorligt påvirket af forbrydelsen, ret til en bistandsadvokat, inden vedkommende afgiver forklaring i straffesager eller indgiver et erstatningskrav. Advokatens salær betales af det offentlige.
Erstatningskrav i straffesager kan indgives af personer, der har beføjelse til at indgive sådanne krav i civile søgsmål.
Ofre for forbrydelser, der indgiver et erstatningskrav, skal oplyse, om de har fået tildelt erstatning eller har indgivet et erstatningskrav.
Når afgørelsen om et erstatningskrav er endelig og retskraftig, kan den forurettede part anmode den ret, der har truffet afgørelsen i første instans, om at udstede en certificeret kopi af afgørelsen med angivelse af, at afgørelsen er retskraftig.
Hvis der i afgørelsen ikke er fastsat en frist for overholdelsen, skal den forpligtelse, der er fastsat ved afgørelsen, opfyldes senest 15 dage, efter at afgørelsen er blevet endelig. Efter denne frist kan opfyldelsen af forpligtelsen gennemtvinges.
Et offer for en forsætlig forbrydelse kan modtage kompensation fra statsbudgettet efter særlig lovgivning. Hvis offeret er tilkendt erstatning, afhænger erstatningens størrelse af det tilkendte beløb. Den ret, der har afgjort erstatningssagen, træffer samme afgørelse, hvis offeret allerede har modtaget kompensation via statsbudgettet.
Ofre for forsætlige forbrydelser begået i Kroatien efter den 1. juli 2013 har ret til erstatning:
Offeret har ret til kompensation for:
Offeret kan tilkendes erstatning, selv om gerningsmanden er ukendt, eller hvis en straffesag ikke er indledt.
Der er ikke hjemmel for nødudbetalinger i kroatisk lovgivning.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.
Den nationale hjælpelinje for ofre for alvorlige og mindre alvorlige forbrydelser (116 006) yder ofrene psykologisk støtte, giver dem praktiske oplysninger og oplysninger om deres rettigheder og henviser dem til andre specialiserede organer og instanser, der kan give dem yderligere oplysninger samt den bistand og støtte, de har behov for.
Opkaldet er gratis.
Der kan ringes til tjenesten alle hverdage fra kl. 8.00 til kl. 20.00 på kroatisk og engelsk.
Den nationale hjælpelinje for ofre for forbrydelser (116 006) er en generel telefontjeneste.
Der findes yderligere oplysninger på webstedet: https://pzs.hr/.
Også andre specialiserede civilsamfundsorganisationer yder telefonisk støtte og bistand til ofre for bestemte forbrydelser og til børn. Der findes yderligere oplysninger på webstedet for justitsministeriet, hvor du også finder en liste over disse organisationer for hvert distrikt (županija) samt oplysninger om de civilsamfundsorganisationer, der er medlem af støtte- og samarbejdsnetværket for ofre for og vidner til forbrydelser (Mreža podrške i suradnje za žrtve i svjedoke kaznenih djela).
116 006 | Den nationale hjælpelinje for ofre for alvorlige og mindre alvorlige forbrydelser | Hverdage kl. 8.00-20.00 |
116 000 | National hotline for savnede børn Center for savnede og misbrugte børn | 24/7 |
116 111 | Hjælpelinje for børn (Hrabri telefon) | Hverdage kl. 9.00-20.00 |
0800 0800 | Hjælpelinje for forældre (Hrabri telefon) | Hverdage kl. 9.00-20.00 |
0800 77 99 | Alarmnummer til bekæmpelse af menneskehandel | Alle ugens dage kl. 10.00-18.00 |
0800 55 44 | Rådgivningscenter for voldsramte kvinder Krisehjem for kvinder i Zagreb | Hverdage kl. 11.00-17.00 |
0800 655 222 | Alarmnummer for voldsramte kvinder og børn Hjælpelinje for kvinder (Ženska pomoć sada) | 24/7 |
0800 200 144 | B.a.B.e. — gratis juridisk bistand til ofre for vold i hjemmet | Hverdage kl. 9.00-15.00 |
01 6119 444 | Støttecenter for ofre for seksuel vold Kvindecenter (Ženska soba) | Hverdage kl. 10.00-17.00 |
01 48 28 888 | Psykologisk bistand TESA, center for psykologisk bistand | Hverdage kl. 10.00-22.00 |
01 48 33 888 | Blue Phone (Plavi telefon) | Hverdage kl. 9.00-21.00 |
01 4811 320 | Gratis retshjælp Det juridiske fakultets juridiske tjeneste, Zagreb | Alle hverdage kl. 10.00-12.00, onsdag og torsdag kl. 17.00-19.00 |
Ja.
Afdelingerne for støtte til ofre og vidner:
AFDELINGER FOR STØTTE TIL OFRE OG VIDNER | ||
Distriktsdomstolen i Osijek | Adresse: | Europska avenija 7, 31000 Osijek, Kroatien |
Tlf.: | 031 228 500 | |
E-mail: | ||
Distriktsdomstolen i Rijeka | Adresse: | Žrtava fašizma 7, 51000 Rijeka, Kroatien |
Tlf.: | 051 355 645 | |
E-mail: | ||
Distriktsdomstolen i Sisak | Adresse: | Trg Ljudevita Posavskog 5, 44000 Sisak, Kroatien |
Tlf.: | 044 524 419 | |
E-mail: | ||
Distriktsdomstolen i Split | Adresse: | Gundulićeva 29a, 21000 Split, Kroatien |
Tlf.: | 021 387 543 | |
E-mail: | ||
Distriktsdomstolen i Vukovar | Adresse: | Županijska 33, 32000 Vukovar, Kroatien |
Tlf.: | 032 452 529 | |
E-mail: | ||
Distriktsdomstolen i Zadar | Adresse: | Borelli 9, 23000 Zadar, Kroatien |
Tlf.: | 023 203 640 | |
E-mail: | ||
Distriktsdomstolen i Zagreb | Adresse: | Trg N.Š. Zrinskog 5, 10000 Zagreb, Kroatien |
Tlf.: | 01 4801 062 |
Det kroatiske justitsministeriums støttetjeneste for ofre og vidner:
Afhængigt af organisationerne og deres arbejdsområde tilbydes forskellige former for bistand og støtte, herunder psykologisk, juridisk, praktisk og lægelig, samt hjælp til indkvartering og bistand i retten.
Der findes yderligere oplysninger og en liste over disse organisationer for hvert distrikt på webstedet for justitsministeriet.
Der er ved at blive oprettet 12 kontorer under kriminalforsorgen i Kroatien. Formålet med disse kontorer er at føje en menneskelig dimension til håndhævelsen af strafferetlige sanktioner, sikre en mere effektiv resocialisering og reintegration af lovovertrædere i samfundet og yde bistand til ofre, forurettede parter og deres pårørende samt til gerningsmandens pårørende.
Kontorerne under kriminalforsorgen skal desuden hjælpe med at forberede lovovertræderes genindslusning i samfundet, når de er blevet løsladt. Dette omfatter hjælp til at finde bolig og beskæftigelse og forberedelse af ofrene, de forurettede parter og deres pårørende på vedkommendes løsladelse. Kriminalforsorgen sørger også for, at ofre, forurettede parter og ofrenes og gerningsmandens pårørende får tilbudt psykosocial støtte.
Hvis den gerningsmand, der skal løslades, afsoner en dom for en seksualforbrydelse, en sædelighedsforbrydelse, en forbrydelse mod liv og legeme eller en voldsforbrydelse, skal kriminalforsorgen omgående underrette ofrene, de forurettede parter og deres pårørende om løsladelsen på passende vis.
Kontaktoplysningerne på kriminalforsorgens kontorer og justitsministeriets afdeling for kriminalforsorg findes her.
Ofre for forbrydelser kan kontakte politiet pr. e-mail på policija@mup.hr eller prevencija@mup.hr eller telefonisk på 192 (døgnet rundt) eller på +385 1 3788 111.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.